Et pengesystem, hvor penge kan omveksles til guld. I Danmark kunne man i 1873 i Nationalbanken erhverve 0,403 g guld for en krone, idet guldindholdet i en 10 krone var på 4,03 g. Det betyder også, at seddelmængden begrænses af Nationalbankens guldbeholdning, da der jo skal være gulddækning for de udstedte pengesedler. I princippet kunne Nationalbanken udstede flere sedler, end der var dækning for, så længe der var tillid til systemet.
Da næsten alle lande i perioden 1870 1914 og omkring 1930 havde guldmøntfod, betød det også, at valutakurserne var faste i forhold til guld og dermed til hinanden. Hvis eksempelvis en valuta (fx £) blev for billig, kunne man jo købe £ for kroner, derefter få omvekslet til guld i England, fragte guldet hjem og her få omvekslet til kroner og sluttelig have flere kroner end i udgangspunktet.
Under Bretton Woods-systemet fra 1944 og frem til 1973 opretholdt USA guldmøntfod i forhold til andre centralbanker. Dvs. at lande, der lå inde med store beløb i dollars, kunne få disse omvekslet til guld i den amerikanske centralbank. Systemet brød sammen, da finansieringen af Vietnamkrigen indebar, at der kom for mange dollars på markedet, og at tilliden til guldindløseligheden dermed forsvandt.
