En betegnelse for en gruppe af lande med høj vækst typisk vokser BNP med over 5 % i en længere periode. Betegnelsen blev først hæftet på asiatiske lande som Thailand, Taiwan, Sydkorea, Malaysia, Hongkong, Singapore og Indonesien, som havde høje vækstrater i 1990erne. Også Kina (fra 1978) og senere Indien opfylder kravet om at være en tigerøkonomi. I Europa blev Irland karakteriseret som den keltiske tiger frem til 2008, hvor finanskrisen satte ind, og væksten i Irland blev negativ.