Ifølge Grundloven skal regeringen fremsætte en finanslov fire måneder før finansårets begyndelse, ligesom denne skal vedtages, inden regeringen må afholde udgifter eller opkræve skatter. Politisk set er finansloven den vigtigste lov i årets løb, idet man her prioriterer statens samlede indtægter og udgifter og desuden udstikker retningslinjerne for den økonomiske politik.
Overordnet kan man skelne mellem lovbundne udgifter, som er udgifter, der skal afholdes i forlængelse af andre love (fx SU-loven), og udgifter, som ikke er lovbundne og dermed oftest er til forhandling, når der skal samles politisk flertal for finansloven. Juridisk set er finansloven opdelt på en række paragraffer svarende til ministerierne.
Finansloven er et budget for det kommende år med overslag for de tre år, der følger efter. Da det er umuligt at tage højde for alle kommende udgifter, vedtages der årligt en tillægsbevillingslov, ligesom Finansudvalget løbende udsteder aktstykker, som hjemler til afholdelse af ikke forudsete udgifter.
