Folketinget

Folketinget er det danske parlament. Det har ifølge grundloven den lovgivende magt. Folketinget består af ét kammer, hvor lovene bliver til igennem tre behandlinger. Folketinget har 179 medlemmer, 175 fra Syddanmark og 4 fra Færøerne og Grønland. De 179 folketingsmedlemmer vælges ved forholdstalsvalg hvert fjerde år eller tiere, hvis der udskrives valg, inden den 4-årige periode er udløbet.

En stor del af Folketingets arbejde finder sted i de 25 stående udvalg. At de er stående betyder, at det er faste udvalg. Udvalgene laver lovbehandlende arbejde, især efter 1. Behandling af et lovforslag i Folketingets plenum. Der sker henvisning af forslaget til udvalget, og udvalget skriver en betænkning. Udvalget kan få foretræde fra deputationer, der fremlægger f.eks. en organisations eller nogle menneskers syn på loven.

To af de stående udvalg er specielt magtfulde: Finansudvalget og Europaudvalget. Finansudvalgets hovedopgave er at behandle finans- og tillægsbevillingslove og at tage stilling til såkaldte aktstykker om ekstra bevillinger fra de enkelte ministre i årets løb. En af de vigtigste love, Folketinget vedtager hvert år, er finansloven. Den kan ikke forudse alle de udgifter, der kan komme. Derfor har man systemet med aktstykker og tillægsbevillinger.

Europaudvalget beskæftiger sig med spørgsmål, der har med Den Europæiske Union (EU) at gøre. Ministrene, der skal til møde i EUs Ministerråd, får deres forhandlingsmandat med herfra. Som andre af de stående udvalg består også Europaudvalget af 17 MFere (MF: Medlem af Folketinget). Dermed er det et mini-folketing, hvor de politiske partier sidder repræsenteret efter størrelse lige som i selve Folketinget.  En minister kan ikke gå med til beslutninger i EU, hvis Europaudvalgets flertal er imod.

Udvalgene kalder ofte ministeren i samråd. Her kan udvalget få både mundtligt og skriftligt svar på spørgsmål vedrørende et lovforslag eller vedrørende, hvordan den eksisterende lovgivning fungerer. Ministeren møder som regel op med embedsmænd, men det er ministeren, der har ansvaret for, hvad der siges/skrives til udvalget. Samråd med ministeren er en af Folketingets muligheder for udøvelse af parlamentarisk kontrol.

Hver onsdag er der mulighed for spørgsmål til ministrene fra de almindelige folketingsmedlemmer. Ministeren svarer, og der kan komme en kort meningsudveksling. Længere debatter kan laves via såkaldte forespørgsler. Forespørgsler kan afsluttes med vedtagelse af en resolution, der indeholder en stillingtagen til regeringens politik. Spørgsmål og forespørgsler er en del af det, man kalder den parlamentariske kontrol. Det er en vigtig del af Folketingets arbejde, især for oppositionen, fordi man ved disse lejligheder får mulighed for at markere sin politik, også i forhold til medierne.

Folketingsåret starter den første tirsdag i oktober.  Det første møde i det nye folketingsår starter med, at statsministeren redegør for de tiltænkte foranstaltninger, regeringen vil komme med i det nye år, dvs hvilke lovforslag og hvilke nye politiske initiativer vil regeringen tage? Statsministerens redegørelse følges af åbningsdebatten, hvor der foregår en generel drøftelse, og hvor der kan opstå dramatik, fordi oppositionen ofte benytter denne generelle debat til kritisk at udspørge regeringen og debattere regeringens politik. Tinget går som regel på sommerferie i starten af juni. Det kan indkaldes ekstraordinært, hvis der er behov for det.