Teorien om rationelle valg bruges som model til analyse af og forklaring på beslutninger i det økonomiske system, det politiske system og i organisationer.
Det forudsættes i rational choice teori, at mennesket handler rationelt, og at mennesket som mål har maksimering af nytte. Det vil sige, at mennesket er et fornuftsvæsen, der motiveres af materielle incitamenter. Det gør det muligt i den økonomiske teori om prisdannelse at lave udbuds- og efterspørgselskurver og vise prisdannelsen som en optimering af udbuds- og efterspørgselsadfærd. I politisk teori anvendes den fx i Downs model. Modellen bruges i den såkaldte public choice teori til at analysere, hvordan stemmemaksimerende politikere tilgodeser kortsigtede budgetønsker fra pressionsgrupper i forhold til en mere langsigtet budgetlægning, der ikke giver så gunstige valgresultater.
