En valgmåde er en metode til, at vælgernes præferencer og synspunkter via valghandlingen omsættes til konkrete repræsentanter i et parlament. Forholdstalsvalgmåden er blevet stadig mere udbredt, da den af mange opfattes som den valgmåde, der bedst gør det muligt at få repræsenteret forskellige vælgerholdninger matematisk retfærdigt.
I Danmark har man kombineret forholdstalsvalgmåden med opstilling af kandidater i kredse for at sikre en lokal tilknytning. Ført konsekvent igennem kunne man ellers lade hele landet være én stor valgkreds, hvilket man har gjort i Holland og Israel.
I Storbritannien har flertalsvalg i enkeltmandskredse ofte været udsat for kritik, og der har især fra det tredje parti, Liberaldemokraterne, der ved hvert valg snydes for et stort antal mandater i forhold til, hvad forholdstalsvalgmåden ville give, gang på gang været fremsat krav om ændring af valgmåden. Der blev givet visse løfter herom før valget i 2010 fra både Labours og De Konservatives side, hvis de kunne sikre sig Liberaldemokraternes støtte. Det er dog ikke blevet til mere, end at man opererer med planer om at supplere flertalsvalg med det såkaldte alternative vote-system, hvorved man kan sikre sig, at de valgte i det mindste har 50 % eller flere af stemmerne bag sig. Det sker ved, at der afgives mere end en førstestemme, og at man derefter tæller op blandt 2. og 3. m.fl. stemmer, indtil man når 50 % for en kandidat.
