Den tyske samfundsteoretiker Max Weber (1864-1920) opstillede tre forklaringer på, hvordan en person eller et styre kan opnå politisk legitimitet. Han skelner mellem følgende tre autoritetstyper:
- Den traditionsbundne autoritet. Her får styret/lederen sin legitimitet gennem traditioner og vaner, ”for sådan har det altid været”. Eksempler på denne autoritetstype kan man fx finde i Saudi Arabien, Kuwait og andre stater, hvor magten går i arv inden for et dynasti.
- Den karismatiske autoritet. Her opnår den politiske leder sin legitimitet pga. sin karisma (personlige udstråling), som ikke nødvendigvis har noget med hans sociale position at gøre. Derimod er det evnen til at appellere direkte og personligt til store dele af befolkningen som helt eller profet, der giver karismatisk autoritet. Ayatollah Khomeini (Iran), Fidel Castro (Cuba) og Oberst Gadaffi (Libyen) er eksempler på politiske ledere med karismatisk autoritet.
- Den legale-rationelle autoritet. Her er den politiske ledelses legitimitet baseret på en række forfatningsmæssige principper, som styrer og begrænser ledelsens adfærd. Denne form for autoritet er typisk for moderne, demokratiske stater.
