Efter Henry George (1839 1897) en betegnelse for en økonomisk teori og en politisk-økonomisk ideologi, der argumenterer for, at et samfund baseret på privateje af jord fører til store uligheder pga. afkastet af jorden.
Grundlaget for georgismen ideologisk set er, at enhver retmæssigt kan eje det, der er frugterne/resultatet af hans/hendes eget arbejde, hvorimod alt det, som naturen i sin rigdom stiller til rådighed, fx jord og naturressourcer, og det, der er et resultat af økonomisk vækst og konjunkturer, skal ejes af alle, fordi det tilhører fællesskabet, og i sidste instans, når det gælder naturens ressourcer, menneskeheden.
Hvis man ejer jord tæt på, hvor der foregår en byudvikling, vil jorden stige i værdi, og ejeren af denne jord vil få et afkast, som ikke er skabt via arbejde, men ene og alene fordi samfundsudviklingen påfører jordstykket en værdistigning. På samme måde skaber den økonomiske konjunktur mulighed for, at nogle kan få spekulationsgevinster, der i sidste instans er et resultat af andres arbejde.
For at få en sund og retfærdig økonomisk udvikling og komme spekulation i jordejendom til livs foreslår georgister derfor for det første, at jord bør være samfundseje, for det andet at sådanne windfall profits (appelsiner-der-falder-ned-i-turbanen-profit) skal beskattes, så samfundet og fællesskabet kan komme til at råde over de fælles goder på den måde.
