Politiske ideologier

Det sete afhænger af øjnene, der ser er et gammelt ordsprog, der siger en hel del om, hvad politiske ideologier grundlæggende er. Det er kort sagt sammenhængende holdningsprægede syn på samfundet.
I de de fleste sammenhængende ideologier er der dog en slags opadstigning fra dagligdagens holdninger til ideologiens grundsammenhænge. Man kan beklage sig over, at pengemænd styrer den professionelle sport. Det er en holdning, der kan forbindes til socialisme, ifølge hvilken man f.eks. i stedet vil udbrede amatørsport i folkelige fællesskaber. En anden holdning kan være, at uden konkurrenceelement bliver sporten kedelig, fordi sportsudøverne ikke vil anstrenge sig, når der ikke er nogen belønning." Det kan være forbundet med en markedsbetragtning, og dette kan igen hænge sammen med en liberalistisk ideologi. 

Ofte ligger der er-udsagn bag mange holdninger, påstande og idékomplekser i ideologier. Hvis man siger, at alle skal have lige muligheder, ligger der jo et underforstået er-udsagn eller postulat om, at det har de ikke for øjeblikket. Hvis man siger, der skal være mere lighed, evt. at man vil have et klasseløst samfund (bør-udsagn), ligger der et underforstået er-udsagn om, at samfundet pt er præget en inddeling i sociale klasser. Udover inddelingen i er- og børudsagn, siger ideologier også noget om, hvordan man kommer fra er til bør. Hvis man siger, at samfundet er præget af ulighed, hvordan anviser ideologien så, at man kan komme til en samfundstilstand præget af lighed/lige muligheder? Eller hvis man siger, at samfundet er præget af bureaukrati og stive regler, og det bør der ikke være, hvordan kommer man så til en samfundstilstand uden stive regler?   

Socialisme, liberalisme og konservatisme siger altså forskellige ting om holdninger til samfundet, det enkelte menneske, og om, hvordan vi i det hele taget gerne vil indrette den verden, vi lever i.

Når det gælder holdning til samfundet, taler den første om øget lighed/lige muligheder som et mål, den anden vil sætte markedsfrihed og frihed for den enkelte ind som centrale mål, og den sidste taler om organisk sammenhæng og autoritet som væsentlige værdier.

Ideologierne har for det andet forskellige menneskesyn. Man kan se individet som grundlæggende præget af egoisme, konkurrence og lyst til materiel berigelse. Eller man kan se mennesket som grundlæggende et samfundsindivid med solidariske træk og ønsker om at arbejde sammen med andre om realisering af fælles mål. Spørgsmålet er, om mennesket har sådanne træk i sig oprindelig, eller om det er noget, vi konstruerer via samfundet. Grundsynet på, om menneske og samfund har egentlige grundtræk - altså noget, man er født med, eller om disse er konstrueret, er også ideologisk.

For det tredje er der forskellige syn på statens rolle. Socialister går oftest ind for en intervenerende stat, dvs en stat, der blander sig i markeder, uddannelser og sundhedssektor. Der er dog også socialister, der vil have, at staten skal være så lille som mulig (anarkisme). Liberalister går ind for en stat, der sørger for grundbetingelser for, at markedet kan fungere. I øvrigt skal staten være begrænset i omfang.

Ideologier kan have tre funktioner i forhold til samfundet. De kan være legitimerende, regressive eller progressive. I det første tilfælde legitimerer de en social klasses magt/privilegier ved at give en begrundelse for disse. I det andet tilfælde ønsker de samfundet tilbage til en tidligere samfundstilstand. I det tredje tilfælde ønsker de at få udviklet samfundet til en fremtidig anderledes samfundstilstand. Det sidste kan være en utopi.