Åbn undermenuer...

Højrepopulisme

Den politiske strategi, der bygger på en simpel appel til jævne mennesker og deres formodede modvilje mod samfundseliten i social, kulturel og økonomisk forstand, kaldes for populisme. Man kan skelne mellem en venstrepopulistisk og en højrepopulistisk variant. Højrepopulismen retter sig mod den kulturelle og intellektuelle elite, der anklages for at være venstredrejet, og den har ofte haft en patriotisk eller nationalistisk tendens. Siden 1990 har såkaldt nationalpopulistiske partier vundet stor tilslutning i mange europæiske lande. Kritikken retter sig her mod indvandringen af kulturfremmede mennesker og forræderiet hos den politiske og kulturelle elite, der har ladet det ske.

Figurer