Åbn undermenuer...

Konfliktopfattelse

En konfliktopfattelse af samfundet vil sige, at samfundet ses som præget af grundlæggende konflikter, og at samfundet udvikler sig via overvindelse af disse konflikter. En sådan opfattelse står i modsætning til en harmoniopfattelse af samfundet.

Marxistisk samfundsanalyse indeholder en konfliktmodel. I de forskellige samfundsfaser er der nogle sociale klasser, som er hovedmodstandere i klassekampen. I slavesamfundet står slaveejerne over for slaverne, i feudalsamfundet godsejerne over for fæstebønderne og i det kapitalistiske samfund kapitalejerklassen (bourgeoisiet) over for arbejderklassen.