Åbn undermenuer...

Liberalisme

En politisk ideologi, der lægger vægt på det enkelte menneskes frihed i forhold til såvel statsmagten som til de sociale fællesskaber, det indgår i. Liberalismen opstod i 1700-tallet som en del af oplysningstidens reaktion mod de enevældige monarkier og mod de traditionsbundne middelalderlige samfundsformer i Europa. Man kan tale om såvel en politisk liberalisme, der angår de borgerlige demokrati- og frihedsrettigheder, såsom ytrings-, forenings- og trosfrihed, og om en økonomisk liberalisme, der angår den frie markedsøkonomi. For liberalismen er individernes gensidige afhængighed den vigtigste samfundsintegrerende mekanisme. Det forventes, at individernes stræben efter at tilgodese egne interesser vil føre til fremskridt i samfundet og til den optimale lykke hos borgerne.