Den kinesiske revolutionsleder Mao Tse-tung (Mao Zedong) videreudviklede marxismen-leninismen i lyset af erfaringerne fra den kinesiske revolution og samfundsudvikling. Han lagde navnlig vægt på inddragelsen af bredere befolkningselementer i den revolutionære proces end industriarbejderklassen, som i den klassiske marxisme og leninisme blev anset for den absolut afgørende politiske forandringsfaktor. Efter magtovertagelsen forsøgte Mao i flere omgange at forcere opbygningen af et socialistisk samfund ved at inddrage folkets brede masser i målrettede kampagner det store spring fremad og kulturrevolutionen. Resultaterne var nærmest katastrofale. Maos indsats og tanker inspirerede dele af ungdomsoprøret i den vestlige verden og medførte fremkomsten af en lang række små maoistiske partier i de fleste lande.
