En ideologi, som Hitler udviklede i Tyskland efter 1. verdenskrig. Nazismen satte statens enhed i centrum, dvs. at borgernes individuelle interesser og forskellige klasseinteresser var underordnede i forhold til statens. Staten blev betragtet som en organisme, hvori alle delene fungerer sammen til fælles bedste. I forhold til facismen kan man sige, at nazismen effektiviserede de totalitære krav til individernes liv og færden, og dertil kom en voldsom racistisk drejning i forhold til fx den italienske facisme. Hitlers magtovertagelse i 1933 førte til et brutalt étpartidiktatur med omfattende forfølgelse af især jøderne.
