Betegner en omfattende og pludselig omvæltning af den herskende orden politisk og/eller økonomisk og socialt. F.eks. den franske revolution, den russiske revolution, den industrielle revolution, kulturrevolutionen i Kina, IT-revolutionen osv.
Karl Marx mente, at overgangen fra én samfundstype til en anden, fx fra det feudale samfund til det kapitalistiske samfund, sker ved en revolution, der skyldes, at produktivkrafterne har udviklet sig for meget i forhold til de eksisterende produktionsforhold. Inden for gruppen af socialistiske ideologier er holdningen til revolution forskellig. Tilhængerne af den revolutionære socialisme mener, at en social og politisk revolution er nødvendig.