Solidaritet

Solidaritet er udtryk for en kollektiv ansvarlighed mellem mennesker, der er knyttet til hinanden. Man skelner mellem solidariske holdninger og solidarisk adfærd. Den klassiske sociolog Émile Durkheim sondrer endvidere mellem mekanisk solidaritet karakteriseret af stærke fælles normer og værdier, dvs. en stærk kollektiv bevidsthed, og en organisk solidaritet, der er en følge af gensidig afhængighed pga. den moderne arbejdsdeling.

Ifølge den amerikanske sociolog Jodi Dean har den moderne udvikling ført til en udvikling i solidaritetsformerne. Dean sondrer mellem tre former for solidaritet: affektionel, konventionel og refleksiv solidaritet, og hendes tese er, at vi bevæger os længere og længere væk fra de to første typer i retning mod den refleksive solidaritet.

Den affektionelle (følelsesmæssige) solidaritet bygger ifølge Dean på intime relationer og er begrænset til de konkrete andre, som vi er følelsesmæssigt forbundet med: familiemedlemmer, venner, slægten eller den udvidede familie. Den konventionelle solidaritet bygger på fælles interesser i en social klasse, en etnisk gruppe, en seksuel minoritet eller en nation. Den udspringer af det pågældende fællesskabs traditioner og værdier, og den bygger ofte på en fælles kamp. For begge de nævnte solidaritetsformer gælder, at solidariteten retter sig mod dem, der er med i den mindre gruppe eller det større fællesskab, men ikke mod dem, der er udenfor. I modsætning til dette definerer Dean den tredje solidaritetstype: refleksiv solidaritet, som en ansvarlig orientering, der er baseret på moralske forpligtelser, og som er åben og ubegrænset og omfatter alle. Den bygger altså ikke på medlemskab eller underordning under et bestemt fællesskabs normer. Ifølge Dean bliver individerne i det senmoderne samfund stadigt mere præget af denne nye og mere inkluderende form for solidaritet.