IMF (International Monetary Fund), Den Internationale Valutafond, blev oprettet i Bretton Woods i 1944. Efter Bretton Woods-systemets sammenbrud i 1971-73, der førte til, at valutakurserne blev flydende, blev valutafondens vigtigste opgave at yde lån til lande med betalingsbalanceproblemer. Det har især drejet sig om udviklingslande. Desuden analyserer IMF de enkelte landes økonomier, hvilket offentliggøres hvert halve år i World Economic Outlook. IMF finansieres og styres på samme måde som Verdensbanken og indgår i Verdensbankgruppen.
Den Internationale Valutafond er kendt for at stille skrappe krav til de låntagende lande. IMF støtter således den nyklassiske/monetaristiske politik, der kommer til udtryk i Washington Consensus.