Åbn undermenuer...

Diskurs

En sammenhæng af begreber, antagelser, påstande og argumenter m.m., der bruges til at beskrive og forstå et givet sagsområde, kaldes ofte en diskurs. Det påstås ofte, at den politiske kamp i dag i høj grad foregår som en kamp om, hvilke diskurser der tilkæmper sig magten ved at dominere den offentlige og politiske debat. Diskursmagt taler man om, når man skaber magt/indflydelse ved at påvirke den måde, virkeligheden opfattes på f.eks. ved brug af begreber, der farver virkeligheden på en bestemt måde.