Politisk system med kun to betydende partier. Det klassiske topartisystem findes i Storbritannien, hvor to store partier veksler mellem at være i regering og opposition. Topartisystemer hænger sammen med den britiske valgmåde med flertalsvalg i enkeltmandskredse, mens forholdstalsvalg plejer at frembringe flerpartisystemer.