Proletariatets diktatur er et marxistisk og marxistisk-leninistisk begreb, der forklarer, hvad der efter en revolution skal ske under overgangsfasen fra et socialistisk samfund til et kommunistisk samfund. For at sikre sig magten må proletariatet (arbejderklassen) forhindre, at der kommer en modrevolution, og man må samtidig gøre samfundet modent til kommunisme igennem en udbygning af produktionen. Kommunisme med et klasseløst samfund ses kun som en mulighed ved et højt produktionsgrundlag, der gør det muligt at indskrænke tiden, hvor man producerer de materielle fornødenheder, så meget, at det egentlig kommunistiske samfund muliggøres, som Marx beskriver det i et af sine ungdomsskrifter:
I det kommunistiske samfund, hvor ingen kun arbejder inden for et enkelt felt, men kan udfolde sine evner inden for mange felter, regulerer samfundet produktionen og gør det således muligt at gøre ét i dag og noget andet i morgen, eksempelvis at gå på jagt om morgenen, fiske om eftermiddagen, . ( fra Den tyske Ideologi).
