Institutionalisme kan betyde, at der tages udgangspunkt i institutioner, og at disses betydning i historien og i det politiske system anerkendes. En institution er et vedblivende sæt af regler og normer og organisatoriske sædvaner, der regulerer adfærd på et område og gør den rimeligt ensartet. I feudaltiden havde man fx landsbyråd i landsbyerne. De tog en række nødvendige beslutninger omkring såning, høst og fælles pløjning af jordstrimlerne.
Inden for politologien er institutionalisme en retning, der mener, at de statslige institutioner bør være det centrale studiefelt, fordi de er vigtigere end de andre aktører i beslutningsprocessen. Statslige beslutninger opfattes således som mere bindende end andre beslutninger. Fokus bliver derfor lagt på parlamentet, regeringen, domstolene og evt. præsidentembedet i et politisk system.
