Åbn undermenuer...

Personaleforbrug, Offentligt

Et af de mest benyttede mål for, hvilken betydning den offentlige sektor har i et land, er, hvor mange personer, der er beskæftiget inden for sektoren. I Danmark er ca. 850.000 personer ansat i staten, de 5 regioner, de 98 kommuner samt sociale kasser og fonde. Sammen med Sverige og Norge ligger Danmark i toppen med en procentdel offentligt ansatte på ca. 30 % af alle beskæftigede. Det fører jævnligt til en debat mellem højre- og venstrefløjen i dansk politik, der vil henholdsvis reducere og fastholde/forøge den offentlige sektors størrelse.