Åbn undermenuer...

Proportional skat

Er en skat, der betales med samme procent uanset indkomstens størrelse. Eksempelvis er kommuneskatten i Danmark proportional, da den betales med samme skatteprocent, uanset hvor høj indkomsten er. Når en skat udskrives proportionalt, betyder det samtidig, at der ikke sker omfordeling fra de højere indkomster til de lavere indkomster. Proportionalskatten er således fordelingsneutral. Nogle lande er gået fra en progressiv skat til en ren proportional skat, da denne antages at give større incitamenter til at yde en større arbejdsindsats.