Lovgivningsprocessen

Lovgivningsprocessen i Danmark kan logisk opdeles i fire faser:

1. Initiativfasen nogen skal tage et initiativ for overhovedet at starte processen. Initiativer kan komme fra bl.a. ministerier, interesseorganisationer eller fra EU i form af et direktiv. Nye behov kan være opstået pga. fx ny teknologi, eller der kan være behov for at ændre allerede eksisterende love.
2. Lovforberedelsesfasen inden man træffer beslutninger om noget, bør man sætte sig grundigt ind i den pågældende sag. Det sørger regeringen for enten ved at sætte embedsmændene i det relevante ministerium til at arbejde med forslaget, eller i større sager at lade en lovforberedende kommission bestående af embedsmænd, repræsentanter for interesseorganisationerne og andre eksperter kulegrave området. De skal bl.a. se på de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af forskellige alternative løsninger.
3. Beslutningsfasen først her bliver lovforslaget fremlagt i Folketinget. Her skal et lovforslag igennem tre behandlinger, før det kan blive til lov. Ved 1. behandlingen udtaler partierne sig om principperne i lovforslaget, under 2. behandling kan de komme med ændringsforslag, og ved 3. behandlingen stemmes der om lovforslaget. Mellem de tre behandlinger arbejder et af Folketingets stående udvalg med lovforslaget, og de skriver en betænkning (en rapport på eksempelvis 100-150 sider), inden forslaget går videre i processen. Efter en eventuel vedtagelse ved 3. behandlingen bliver lovforslaget sendt til dronningen, og efter offentliggørelse i Folketingstidende træder loven i kraft.
4. Implementeringsfasen loven skal nu føres ud til samfundets borgere. Det sørger det relevante ministerium for sammen med andre myndigheder: regioner, kommuner mv., og helt nede på street-level medvirker gymnasielærere, plejehjemspersonale osv. til lovens gennemførelse. Interesseorganisationerne kan med deres ekspertise også spille en betydningsfuld rolle i denne fase.

Som det gerne skulle være fremgået, passer ovenstående beskrivelse af lovgivningsprocessen perfekt ind i Eastons model af det politiske system.

EU´s rolle skal også fremhæves. I dag stammer faktisk mere end 60 % af nye lovregler fra Bruxelles, enten i form af direktiver, der skal følges op af lovgivning i folketinget, eller forordninger, der gælder umiddelbart som love i Danmark.

I mange landes parlamenter er der to kamre, som begge behandler de samme lovforslag. Det giver mulighed for en ekstra grundig behandling af forslagene. I Kongressen i det amerikanske system er der dog en vis arbejdsdeling mellem de to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.