Beslutninger i EU, der har direkte lovkraft i medlemslandene. Det kan fx være beslutninger om landbrugspriser. Der kræves altså ikke (som ved direktiver) national lovgivning for, at forordningerne gælder som lovgivning i de enkelte medlemsstater. Ofte skal landene dog selv fastsætte supplerende bestemmelser, fx om straf, hvis en forordning bliver overtrådt.
