I debatten om EU’s fremtid diskuterer man bl.a. ”det fleksible EU”, hvor man forestiller sig, at medlemsstaterne deltager i forskelligt omfang i de forskellige samarbejdsområder.
Èn af de modeller, man debatterer, er "á la carte"-modellen. Her står det landene frit for at vælge mellem de forskellige samarbejdsområder – man nøjes med at vælge de retter, der smager bedst. De danske forbehold fra 1993 kan ses som en forløber for denne model, idet Danmark via forbeholdene permanent fik mulighed for at vælge samarbejdsområder fra. Denne model indebærer, at medlemsstaterne helt ser bort fra solidaritetsprincippet.
