En form for garanteret minimalpris, der tidligere anvendtes i EU's landbrugspolitik.
Hvert år fastsatte EU for hvert enkelt landbrugsprodukt en maksimalpris (kaldet den retningsgivende pris) og en minimalpris; interventionsprisen.
Hvis markedsprisen kom under interventionsprisen, købte EU op til sine lagre, og hvis markedsprisen kom over den retningsgivende pris, solgte EU ud fra lagrene. På denne måde sørgede man for, at prisen for en landbrugsvare kom til at ligge mellem maksimal- og minimalprisen.
