En aftale om ophævelse af grænsekontrollen mellem en række europæiske lande. Samarbejdet omfatter 22 af de 28 EU-lande plus Norge, Island og Schweiz. Aftalen blev oprindelig indgået i 1985 i den lille by Schengen i Luxembourg, og pr. 25. marts 2001 trådte den i kraft for en række lande, bl.a. Danmark. Aftalen betyder, at det skulle blive lettere at rejse mellem Schengen-landene, men samtidig skærpes kontrollen med de rejsende, som kommer ind i Schengen-området. Desuden har politimyndighederne udvidet samarbejdet, bl.a. gennem et fælles informationssystem, SIS.
I forbindelse med udvidelsen af EU med de ti nye lande i 2004 blev der aftalt en tofase-model. De nye lande deltager ikke fuldt ud i Schengensamarbejdet grundet landenes manglende evner til her og nu at gennemføre en grænsekontrol, der svarer til EU-landenes, men de forpligter sig til på sigt at overtage Schengenlovgivningen og skal med det samme håndhæve en række af Schengenreglerne (f.eks. fælles visumliste). Efter en række år vil EU-landene undersøge, om de nye lande er blevet så Schengenklar, at de kan varetage opgaven med at fungere som EU's fælles østgrænse. Tofase-modellen svarer egentlig til den ordning, som gjaldt for Danmark i forhold til EU fra 1996 og frem til 2001, hvor alle Schengenaftalens krav var opfyldt.
