Et optimalt valutaområde er en geografisk region, hvor en fælles valuta vil bidrage til at optimere den økonomiske effektivitet i regionen. Normalt vil et optimalt valutaområde være ét land, men flere lande kan muligvis have fordele af at skabe en fælles valuta. Teorien om optimale valutaområder blev formuleret i 1961 af økonomen Robert Mundell. Hans pointe er, at de deltagende lande i et valutaområde skal være økonomisk integrerede for at kunne høste de mikroøkonomiske fordele ved den fælles valuta (ingen vekselgebyrer, ingen omkostninger til valutakurs-sikring mv.), og disse fordele skal mere end opveje ulempen ved at opgive den valutapolitiske selvstændighed. Graden af økonomisk integration måles ved hjælp af varestrømme og faktormobilitet over grænserne.
Mundells teori er relevant i forhold til etableringen af eurozonen i EU. Her kan man ikke blandt de 15 lande, der var medlem af EU ved Eurozonens oprettelse i 1999, konstatere nogen nævneværdig forskel i stigningen i handelen mellem landene, der deltager i Euroen, og de tre lande (Danmark, England og Sverige), som har valgt at stå udenfor. Finanskrisen og den følgende økonomiske krise i især de sydeuropæiske økonomier har yderligere bidraget til at stille spørgsmål ved, om Eurozonen faktisk er et optimalt valutaområde.
