Man anvender i den vestlige verden forskellige velfærdsmodeller. I Danmark har vi den universelle verlfærdsmodel. Målet er at sikre alle (derfor "universel") borgere en vis levestandard. Midlerne hertil er dels mange gratisydelser, dels generelt sociale ydelser på et ensartet højt niveau. Finanseringen sker via skatterne.
I Tyskland og andre centraleuropæiske lande anvender man den selektive velfærdsmodel. Målet er at sikre alle, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, en vis levestandard. Midlerne hertil er dels nogle gratisydelser, dels høje sociale ydelser. Finansieringen sker gennem forsikringsordninger.
Endelig har man i USA og Storbrittanien den residuale velfærdsmodel (residual = restgruppe). Her er målet at sikre de individer, der er placeret i samfundets bund, et eksistensminimum. Der er tale om lave sociale ydelser, som staten finansierer over skatterne.
