Åbn undermenuer...

Arbejdsmarkedet

På arbejdsmarkedet fastsættes løn- og arbejdsvilkår for arbejdskraften. I princippet sker dette ved, at lønnen bestemmes af forholdet mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. I en situation med arbejdsløsheder udbuddet af arbejdskraft større end efterspørgslen, hvorfor lønnen skulle falde. Modsat vil der i en situation med mangel på arbejdskraft efterspørgslen er større end udbuddet ske en lønstigning som bevirker, at flere vil udbyde deres arbejdskraft.

Til at beskrive arbejdsmarkedet anvender økonomer en række begreber, som nemmest kan anskueliggøres i nedenstående opstilling:

     Hele befolkningen 15-66 år
     ÷
     Uddannelsessøgende, syge, førtidspensionister, hjemmegående m.fl.
     ______________________________________________________
     Arbejdsstyrken
     ÷
     Arbejdsløse
     _________________________________
     Beskæftigede (lønmodtagere, selvstændige)

 

Sættes arbejdsstyrken i forhold til hele befolkningen, fås erhvervsfrekvensen, som siger noget om udbuddet af arbejdskraft. Sættes de arbejdsløse i forhold til arbejdsstyrken, fås arbejdsløshedsprocenten og sættes de beskæftigede i forhold til hele befolkningen fås beskæftigelsesfrekvensen, som sammen med antal ledige stillinger udtrykker efterspørgslen efter arbejdskraft.

 Uddybende forklaring

På arbejdsmarkedet fastsættes løn- og arbejdsvilkår for arbejdskraften. I princippet sker dette ved, at lønnen bestemmes af forholdet mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. I en situation med arbejdsløshed er udbuddet af arbejdskraft større end efterspørgslen, hvorfor lønnen skulle falde. Modsat vil der i en situation med mangel på arbejdskraft efterspørgslen er større end udbuddet ske en lønstigning, som bevirker, at flere vil udbyde deres arbejdskraft.
Til at beskrive arbejdsmarkedet anvender økonomer en række begreber, som nemmest kan anskueliggøres i nedenstående opstilling:

     Hele befolkningen 15-66 år
     ÷
     Uddannelsessøgende, syge, førtidspensionister, hjemmegående m.fl.
     ______________________________________________________
     Arbejdsstyrken
     ÷
     Arbejdsløse
     _________________________________
     Beskæftigede (lønmodtagere, selvstændige)

 

Sættes arbejdsstyrken i forhold hele befolkningen, fås erhvervsfrekvensen, som siger noget om udbuddet af arbejdskraft. Sættes de arbejdsløse i forhold til arbejdsstyrken fås arbejdsløshedsprocenten, og sættes de beskæftigede i forhold til hele befolkningen, fås beskæftigelsesfrekvensen, som sammen med antal ledige stillinger udtrykker efterspørgslen efter arbejdskraft.

Lønmodtagerne vil være organiseret i fagforeninger, som altså organiserer udbuddet af arbejdskraft, mens arbejdsgiverforeninger organiserer efterspørgslen. Karakteristisk for den danske model for, hvordan arbejdsmarkedet er indrettet, er en høj organisationsgrad på begge sider, som forhandler overenskomster, dvs. aftaler for løn (mindsteløn, feriepenge, overtidstillæg, pension m.v.) og arbejdsvilkår (arbejdstid, barsel, feriedage, skiftehold). Modsat mange andre lande fastsættes løn og arbejdsvilkår i Danmark altså ikke ved lovgivning.

Den danske model karakteriseres også ved en høj grad af fleksibilitet og sikkerhed - flexicurity. Det er nemt at afskedige medarbejdere i Danmark (korte opsigelsesvarsler) det giver fleksibilitet for virksomhederne, som hurtigt kan tilpasse beskæftigelsen til behovet. Modsat er de arbejdsløse sikret en ret høj kompensationsgrad, dvs.  ret høje arbejdsløshedsdagpenge i en længere periode end i de fleste andre lande. Det giver sikkerhed.

Arbejdsmarkedspolitik omfatter en lang række virkemidler for at mindske arbejdsløsheden. De mange virkemidler kombineres. Det kan derfor være nyttigt at opdele efter forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier der dybest set er baseret på forskellige opfattelser af, hvorfor der er arbejdsløshed.
Strategien kan være baseret på den opfattelse, at incitamenterne til at arbejde ikke er stærke nok. Arbejdsløsheden i hvert fald den strukturelle betragtes som mere eller mindre frivillig. Enten i den forstand, at de ledige ikke er aktive nok i deres jobsøgning. Eller at den løn, de ledige kræver for at arbejde, er for høj i forhold til deres kvalifikationer. Dette er traditionelt opfattelsen hos den politiske højrefløj, hvis strategi derfor går ud på, at der er brug for stramninger på arbejdsmarkedet for at tilskynde til mere aktiv jobsøgning. De virkemidler, der foreslås, er bl.a. lavere dagpengesats, kortere, skrappere rådighedskrav, pligt til at tage imod jobtilbud eller uddannelse, strengere adgangskrav til dagpengesystemet mv. Man kunne kalde det for stramningsstrategien. Elementerne heri er: Kortere dagpengeperiode, skrappere rådighedskrav og nedsættelse af dagpenge.

Det er også et led i stramningsstrategien at anbefale ingen eller en lav mindsteløn for at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Det er opfattelsen, at lønningerne i bunden af lønspektret er for høje til, at der bliver skabt tilstrækkeligt mange job til de, der kun har få kvalifikationer.

Andre har den opfattelse, at de ledige hellere end gerne vil have et arbejde, men at deres kvalifikationer ikke er gode nok og i hvert fald ikke afspejler, hvad der er brug for på arbejdsmarkedet. Det er traditionelt opfattelsen på den politiske venstrefløj, der derfor argumenterer for, at det er nødvendigt at gøre mere for de ledige med jobtræning og uddannelse. Man kunne kalde det opkvalificeringsstrategien.

 

 

Figurer