Politiske skillelinjer

Hvad skal man især være uenige om i et samfund: Skatternes højde eller kultur- og skolepolitikkens indretning?  Og hvordan deler befolkningen sig i forskellige holdninger til disse spørgsmål? Det er et eksempel på det, man undersøger under overskriften politiske skillelinjer.

Samfundsgrupper har ofte forskellige interesser og fører dermed forskellige krav frem til det politiske system. De forskellige grupper ønsker at sætte deres præg på den økonomiske fordeling og værdifordelingen ud fra forskellige interesser og politiske kulturer.

Med uddannelsessystemets vækst, industrialiseringen og den øgede brug af videnskab i industrivirksomhederne og andre steder i samfundet, er der kommet en øget sekularisering, dvs at der bruges rationelle forklaringer på flere fænomener, og at der sker en adskillelse af religion og samfund. Det førte i mange europæiske samfund til politiske skillelinjer omkring forholdet mellem kirke og stat. I hvilket omfang skulle kirken være indblandet i uddannelsessystemet? Skal kirke og stat adskilles? Skal der være fuld religionsfrihed igennem ligestilling af religionssamfund?

Erhvervsudviklingen fører til dannelse af sociale grupper med divergerende, eller ligefrem direkte modstående, interesser. Industrisamfundet var præget af klassepolitikken. Med industriens vækst i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede voksede arbejderklassen. Den søgte imod byerne, hvor fabrikkerne lå. Politisk blev perioden præget af skillelinjen lønarbejde/kapital. Arbejderne ønskede udbygning af velfærdsstaten (gratis uddannelse, pensioner, børnepasning). Arbejdsgiverne ønskede et godt erhvervsklima og skatter, der blev holdt i ro. Vandringerne fra land til by (urbaniseringen) førte til politiske skillelinjer omkring land/by interesser.

Efter 2. Verdenskrig har man set fremvæksten af servicesektoren. Samtidig og som en del af servicesektoren er velfærdssamfundet vokset. Det fører til et voksende antal af ansatte i servicesektoren, bl.a. uddannelser og sundhedssektor. Middelklassen af mellemuddannede og højtuddannede vokser. Der opstår nye politiske skillelinjer omkring holdninger til offentlig velfærd contra skattetryk. Det danske samfunds deltagelse i globaliseringen fra 1970erne og frem fører til nye skillelinjer, f.eks. i holdninger til indvandring, til outsourcing af arbejdspladser og til EU.

Danmark deltager i stærkt stigende omfang i globaliseringen fra 1980erne og frem. Det blå Danmark (rederier, off-shorevirksomhed og shipping) vokser stærkt. Det samme gælder højteknologiske sektorer inden for farmakologi, bioteknologi, miljøteknologi og finansielle ydelser. En stor del af de nye erhvervssektorer har deres tyngdepunkt i og omkring hovedstadsområdet, hvor de yderligere begunstiges af erhvervsmæssig og økonomisk integration med det sydsvenske område. Det giver stigende indkomster og ejendomspriser i dette område og fører til tendens til, at landet tipper delvist over i den retning. Det skaber politiske skillelinjer mellem Øst- og Vestdanmark omkring infrastrukturinvesteringer (broer, motorveje og lufthavne) og investeringer i offentlig service (sundhed og uddannelse). De politiske skillelinjer viser sig i værdipolitikken. Der er tendenser til en vis polarisering af vælgerbefolkningen i holdninger til globalisering/outsourcing. Man kan blive bange for jobbet. Nogle føler identiteten truet.  De steder, hvor man tilpasser sig globaliseringen og nyder godt af den, er der tilhængerholdninger i globaliseringsspørgsmålet. De steder, hvor man omvendt føler sig truet, har man den modsatte holdning. Det er dog mere end en geografisk skillelinje mellem Øst- og Vestdanmark. Det bliver i mindst lige så høj grad en skillelinje mellem højtuddannede i fag, der nyder godt af udviklignen på den ene side og på den anden side lavtuddannede og faglærte, der køres bagud.

Vælgerundersøgelser viser desuden, at der er politiske skillelinjer efter befolkningens opdeling i livsstilssegmenter. Hvis man er uddannet fra et business college eller Danmarks tekniske Universitet, arbejder i en eksportvirksomhed, læser Børsen og kører i BMW frem og tilbage mellem arbejdet og huset i Hørsholm, tilhører man et andet livsstilssegment, end hvis man er uddannet fra Roskilde Universitetscenter, arbejder med adfærdsvanskelige børn, læser Information og kører i tog og metro frem og tilbage til rækkehusbebyggelsen eller lejligheden i København. De to livsstile er eksempler på det, man kalder henholdsvis det blå og det grønne segment. De viser sig også i vælgeradfærden.