Rawls, John

John Rawls (1921-2002) er en af de mest indflydelsesrige politiske teoretikere bag velfærdsstatstanken. I ”A Theory of Justice” fra 1971 formulerede han således en teori om, hvordan et retfærdigt samfund skal indrettes. Ligesom Robert Nozick er Rawls meget inspireret af de liberalistiske værdier, og Rawls har stor tiltro til friheden og det rationelle menneske, men samtidig forsvarer han velfærdsstaten og dennes ideal om en nogenlunde lige fordeling af samfundets goder.

Rawls er kontraktteoretiker. Det betyder, at hvis et samfund skal være retfærdigt, skal samfundet tage udgangspunkt i nogle principper, som frie, lige og rationelle individer ville kunne nå til enighed om. Rawls identificerer i den forbindelse nogle retfærdighedsprincipper, der kan danne et fælles grundlag for politik i et moderne pluralistisk samfund med mange forskellige værdier. Disse retfærdighedsprincipper handler om frihed, lighed og demokrati.

Rawls foreslår i alt tre grundlæggende principper, som kommer til udtryk i to retfærdighedsprincipper:

• Frihedsprincippet: Ethvert menneske har ret til den grad af frihed, som ikke går ud over andre menneskers frihed.
• Sociale uligheder kan kun accepteres, hvis: (a) de er knyttet til positioner og stillinger, der er åbne for alle, og hvor der er en rimelig lighed i mulighederne for at opnå dem (mulighedsprincippet eller åbenhedsprincippet), (b) de skal være til størst fordel for de mindst privilegerede, dvs. at social og økonomisk ulighed kun er retfærdig, hvis de dårligst stillede er stillet bedst muligt (forskelsprincippet eller differensprincippet).

Det første princip – frihedsprincippet - indebærer, at alle borgere har de samme rettigheder, herunder stemmeret, ytringsfrihed, religionsfrihed, ret til deltagelse i demokratiske processer osv. Frihedsprincippet indebærer dermed, at minoriteter ikke må stilles dårligere end andre i forhold til disse fundamentale rettigheder. Det betyder f.eks., at det vil være uretfærdigt at indskrænke en bestemt religiøs gruppes frihed til at praktisere sin religion.

Det andet princip - mulighedsprincippet eller åbenhedsprincippet - indebærer, at børn fra forskellige grupper i samfundet, der fra naturens hånd besidder samme talenter, skal have lige gode muligheder for at nå den samme position. Sociale barrierer i samfundet skal altså minimeres.

Det sidste princip er forskelsprincippet eller differensprincippet, som understreger, at social og økonomisk ulighed kun er retfærdig, hvis de dårligst stillede er stillet bedst muligt. Fx kan det, at nogle mennesker får meget høje lønninger, accepteres, hvis det giver mulighed for gennem skattefinansiering at sørge for en række goder til de dårligst stillede i samfundet. Ulighed er dermed kun acceptabelt, hvis uligheden forbedrer niveauet for den dårligst stillede.

Inden for samfundsfilosofien bliver Rawls påstande ofte sat op over for en anden liberalistisk teoretiker, Robert Nozick. De er som nævnt begge meget inspirerede af de liberalistiske værdier, og de beskæftiger sig begge med begrebet ”Det retfærdige samfund”, men Nozick når i modsætning til Rawls frem til en nyliberal opfattelse af idealstaten som en minimalstat eller natvægterstat.