Arbejdsretten er en specialdomstol oprettet i 1910, der behandler såkaldte retskonflikter. Arbejdsretten består af et formandskab af seks juridiske dommere samt 43 fagretlige dommere. Dommerne udnævnes for fem år af gangen af arbejdsministeren efter indstilling fra en række lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Ved behandling af en sag består domstolen af en juridisk (neutral) dommer og et ligeligt antal fagretlige dommere fra hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverside.