Åbn undermenuer...

Flexicurity-modellen

Betegnelsen flexicurity er en sammentrækning af de to engelske ord flexibility og security, altså fleksibilitet og sikkerhed på én gang. Det danske arbejdsmarked bliver ofte fremhævet for i høj grad at have realiseret flexicurity. Arbejdsgiverne har fordel af fleksibiliteten, idet de i forhold til i andre lande relativt let kan afskedige medarbejdere, hvis en virksomhed får økonomiske problemer. Arbejdstagerne har på den anden side fordel af, at de,  hvis de bliver fyret,  har en forholdsvis høj arbejdsløshedsunderstøttelse (90 % af den hidtidige løn, dog max. ca. 204.000 kr. om året) i en længere periode (tidligere 4 år). Dertil kommer en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som sigter på at op- eller omkvalificere den ledige arbejdskraft, så de arbejdsløse igen kan finde et job. Denne afbalancering af fordele og ulemper mellem arbejdsgivere og arbejdstagere er efter flere økonomers opfattelse bragt i fare pga. VK-regeringens genopretningspakke fra 2010, hvori dagpengeperioden er halveret til 2 år.

Figurer