Statsteorier

I idealistisk tænkning har man set det som udtryk for menneskets fornuft, at det har lavet en stat, der kunne sørge for at gøre godt i samfundet. Staten har kunnet være en del af en samfundskontrakt, som mennesker indgik med hinanden i naturtilstanden. Det blev for farligt og ødelæggende at bekrige hinanden og slå hinanden ihjel. Hvorfor så ikke lave en stat, der kunne bringe stridende parter til besindighed og udøve jurisdiktion, så konflikter kunne bilægges og løses?

Begrebet nationalstaten dækker over, at staten ikke alene skaber en ramme om en praktisk gennemførelse af en samfundskontrakt igennem jurisdiktion på et territorium, men at staten også kan være en ramme om identitet, nationalfølelse. Man er mere end mennesker, der er samlet på et territorium. Der er måske også en fællesskabsfølelse, fælles sprog og kultur.

Den moderne stat opstår med industrialiseringen, kapitalismen og det øgede handelssamkvem, som gør det nødvendigt med en fælles instans, der kan lave regler om, hvordan konkurrencen på markedet skal reguleres, hvordan forholdet til fremmede stater skal være, og herunder også, hvordan udenrigshandelen skal reguleres.

Der kan være behov for at beskytte territoriet og handelsinteresser. Man får flåde og militær. Der skal opkræves skatter for at få råd til de ting. Efterhånden som produktionen stiger, stiger også skatteindtægtsgrundlaget, og det giver muligheder for at mildne sociale modsætninger i samfundet via opbygning af velfærdsordninger. Der opbygges et uddannelsessystem, som udover at give nødvendige kvalifikationer til arbejdskraften også medvirker til opbygningen af fælles identitet igennem fx måden, hvorpå historie- og danskundervisning formidles. Og under globaliseringens benhårde konkurrence hjælper staten til med at sørge for, at konkurrencegrundlaget bliver det bedst mulige.

På den måde kan statens udbygning ses som varetagelse af en række opgaver, der byder sig til med udviklingen i demografi, økonomi og teknologi. Statsteorierne er teorier om, hvordan det sker. Teorierne kan være beskrivende/observerende, og de kan forsøge at give forklaringer.

Statens vækst har givet anledning til ideologisk farvede opfattelser, hvor man angiver fx statens ønskelige omfang, eller hvad staten bør eller ikke bør beskæftige sig med. Fra liberalistisk side har man talt om en minimalstat, der skal indskrænke sine funktioner til de absolut nødvendige og reducere beskatningen.  Der har også været ideologier om velfærdsudbygning, hvor der er lagt et positivt indhold ind i statens vækst.

Blandt de egentlige forklarende teorier kan man nævne magtteorierne om staten. Den amerikanske sociolog Wright Mills så i sin bog fra 1956 The Power Elite (Magteliten) staten som præget af rivaliserende eliters kamp om magten. Eliter er mennesker i overklassen, der deler et fælles syn på verden og dominerer økonomi, det politiske liv og militæret. De kan komme fra forretningsverdenen, den akademiske verden, militæret, den politiske elite og medierne. De dominerer staten og de nævnte samfundsområder på forskellige måder, så der tages beslutninger, der er i elitens interesse. Efter Wright Mills offentliggørelse af sin bog er der i flere lande lavet et væld af studier over magteliten, i Danmark fx af de såkaldte VL-grupper, netværket for topledere (http://vlgrupperne.dk/ ), hvor den danske elites medlemmer møder hinanden.

I den marxistiske teori siges staten at tjene borgerskabets interesse i, at de kapitalistiske produktionsforhold reproduceres, dvs. at de fornys og genskabes. Staten tjener altså den herskende klasses interesser, ikke hele befolkningens. Den tyske filosof Jürgen Habermas har bl.a. lavet en teori om de moderne staters dilemmaer.