Arbejdskraft er sammen med jord/råstoffer og kapital de tre produktionsfaktorer, som i forskellige blandingsforhold er basis for enhver produktionsproces. I markedsøkonomier – og til dels i blandingsøkonomier – handles arbejdskraft som en vare på arbejdsmarkedet, og prisen på arbejdskraften betegnes som løn.
Arbejdskraft
Uddybende forklaring
Arbejdskraft er sammen med jord/råstoffer og kapital de tre produktionsfaktorer, som i forskellige blandingsforhold er basis for enhver produktionsproces. I markedsøkonomier – og til dels i blandingsøkonomier – handles arbejdskraft som en vare på arbejdsmarkedet, og prisen på arbejdskraften betegnes som løn.
I lande med lave lønninger vil virksomhederne bestræbe sig på at anvende mange ansatte i produktionen i forhold til kapital-faktoren. Her taler man om arbejdskraftintensiv produktion. Omvendt vil man i lande med høje lønninger ofte se kapitalintensiv produktion. Her vil arbejdskraftens produktivitet, dvs. produktionen pr. mand pr. time, generelt være højere end i lande med billig arbejdskraft.
Mængden af arbejdskraft i et land kan for det første forøges ved at trække grupper, fx kvinder og ældre, der tidligere har været holdt uden for arbejdsmarkedet, ind på dette marked. For det andet kan man importere arbejdskraft fra andre lande, og endelig kan man for det tredje forøge mængden af arbejdstimer, som den enkelte skal præstere i løbet af en arbejdsuge. Arbejdskraftens kvalitet kan man først og fremmest forbedre via uddannelse.
Den del af arbejdsstyrken i et land (alle de personer, som kan og vil arbejde ved de givne løn- og arbejdsvilkår), som ikke kan finde arbejde, betegnes som arbejdsløse eller ledige. Økonomer skelner mellem forskellige typer af arbejdsløshed, nemlig:
I løbet af et år nedlægges og oprettes der mange jobs. Det kan skyldes sæsonsvingninger - deraf betegnelsen sæsonarbejdsløshed. Det tager også tid at finde et nyt job, dvs. at der er friktion (gnidning) på arbejdsmarkedet. De største udsving i arbejdsløsheden skyldes dog udsving i den økonomiske aktivitet – konjunktursvingninger - hvor arbejdsløsheden er lavest på toppen af en højkonjunktur og højest på bunden af en lavkonjunktur. Endelig skyldes strukturarbejdsløshed, at de grundlæggende strukturer på arbejdsmarkedet (mindsteløn, manglende mobilitet, mismatch mellem de efterspurgte og de udbudte kvalifikationer) fremmer arbejdsløshed.