Eastons system-model

David Easton (1917-) er en amerikansk-canadisk politolog, der har udformet en af de mest anvendte systemmodeller til politik. Systemet er alle de handlinger, der kan være politiske. Dvs. at vi inde i systemet først og fremmest finder de politiske organer: regering, parlament, domstole og partier, idet de står for de vigtigste politiske handlinger. Inputs til systemet består af henholdsvis krav og støtte, som så i systemet omdannes til outputs. Billedligt talt kan man sammenligne det politiske system med en maskine: Den har behov for råvarer (krav) og elektricitet (støtte) for at frembringe produkter (outputs).

Mere abstrakt kan man sige, at man i en systemmodel ser politik som et system af handlinger og beslutninger. Det er definitionen af, hvad politik er, der afgør, hvad der kommer med i systemet. Easton definerede politik som den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund. Hermed lægger han sig tæt op ad tidligere politik-definitioner, ikke mindst Max Webers. Max Weber så det som karakteristisk for staten, at den har monopol på udøvelse af vold, dvs. at staten er en institution i samfundet, der kan gennemtvinge beslutninger. Den samme anskuelse, dog formuleret lidt mindre dramatisk, ligger i Eastons brug af ordet autoritativ, myndighedsudøvende. I nogle udlægninger defineres begrebet som afhængig af legitimitet: En autoritativ beslutning følges, fordi den er legitim (accepteret af vælgerne). Hermed flytter vi os længere væk fra Webers definition af staten og dens tvangsmagt.

Fordeling af værdier omhandler det, som de politiske, beslutningstagende organer i et samfund gør. De fordeler værdier, fx når der laves en velfærdslovgivning, en uddannelseslovgivning, eller der vedtages en skattepolitik. Der opkræves penge fra nogle grupper af borgere og gives penge til de samme og/eller til andre grupper af borgere. Og der fordeles også mere immaterielle værdier (værdier, der ikke er i penge eller fysisk form), når man fx vedtager, at man skal have en årlig flagdag for udsendte danske soldater.
Med gyldighed for et samfund angiver, hvilket område de vedtagne politiske beslutninger dækker. Det kan være det danske område. Eller det kan være EU, når EU betragtes som politisk system. Det kan også være en kommune eller en region. Fordelen ved Eastons definition er, at politik defineres på en sådan måde, at et stort område dækkes ind. Samtalen ved en families middagsbord kan således være politik, fordi der kan foregå en politisk socialisation (indlæring af politiske værdier) under samtalen.

Ulempen ved Eastons definition er, at den er meget bred, så bred, at den næsten bliver intetsigende. Der er også blevet fremført den kritik af modellen, at den er systembevarende. Man ser jo på, hvilke nødvendige opgaver det politiske system må varetage, eller hvilke nødvendige funktioner der må finde sted. Den beskæftiger sig ikke med, hvordan man revolutionerer systemet og forandrer det grundlæggende.

Som nævnt ovenfor er de nødvendige funktioner ifølge Easton krav og støtte. Ethvert politisk system har som funktioner krav og støtte til systemet. Man kræver fx mere i SU, og man støtter systemet ved at møde op til valg og afgive sin stemme, samt ved fx at betale skat.

Systemet forarbejder inputs (krav, støtte), og via politiske beslutningsprocesser omdannes kravene til et output (love og bekendtgørelser).  De udstedte love reageres der på (feed-back), og der vil så evt. på den baggrund komme nye krav til det politiske system.