Den engelske sociolog Harriet Bradley opererer med tre forskellige identitetsniveauer. En persons passive identitet – det kan fx være klassetilhørsforhold – betyder ikke alverden i hverdagen, men kan vækkes til live under særlige omstændigheder. Personens aktive identitet er en del af den personlige identitet, som han/hun gerne vil vise omverdenen, fx det at være kvinde eller håndboldspiller. Endelig er personens politiserede identitet den identitet, han/hun altid identificerer sig med, og som er en konstant basis for handling. Det er den, der styrer hverdagen. Det kan fx være religion eller ens arbejde.
