Åbn undermenuer...

Familien

En familie kan være mange ting. Siden 1800- tallet har begrebet især været brugt om en kvinde og mand, der indgår ægteskab og får ét eller flere børn (kernefamilien).  I den sociologiske litteratur arbejder man også med andre familieformer: Storfamilier, hvor flere generationer bor og arbejder sammen, kollektiver, hvor et større antal personer bor sammen i en slags storfamilie, og papirløst samlevende, hvor et par danner en kernefamilie uden at indgå ægteskab.  De nye familieformer belyses i statistik med begreberne:  Samlevende i registreret partnerskab, hvor to personer af samme køn lever i en form for ægteskab.  Samlevende par papirløst samlevende med fællesbørn.  Samboende par papirløst samlevende, der ikke har fællesbørn.   Familien er beskrevet af forskellige teoretikere. I den funktionalistiske tradition betones familiens samfundsbevarende opgaver. Gennem socialisering og rolledifferentiering opretholdes de grundlæggende mønstre i samfundet. Empirisk er rolledifferentieringen bl.a. belyst gennem undersøgelser af arbejdsdeling i familien.  Familiens udvikling går i retning af større individualisering den enkeltes muligheder for at realisere sig selv står i fokus. Familien tages ikke for givet på samme måde som tidligere, men er i stedet noget man kan vælge til og fra. Børnefamiliens eksistens hviler i stigende omfang på, at børnene kan passes uden for familien. Endelig kan nævnes, at de regler og roller, der er knyttet til familien, er ændret, men i forskellig retning. Der skelnes f.eks. mellem Teamfamilier og Svingdørsfamilier. I teamfamilier er der plads til den individuelle udvikling, men samtidig bevidsthed om samhørighed og fællesskab med de øvrige familiemedlemmer. I svingdørsfamilier har medlemmerne stor frihed til at dyrke egne interesser uden særlig hensyntagen til de øvrige familiemedlemmer; kontakten til de øvrige minimeres, man mødes i svingdøren.

Figurer