Åbn undermenuer...

Narcissisme

Narcissisme-begrebet blev introduceret af Sigmund Freud som en total selvoptagethed og selvforelskelse.  Mange psykologer mener, at narcissisme bunder i mindreværdsfølelse og selvhad. Den faktor, der på mest afgørende måde bidrager til udviklingen af narcissistiske træk, synes at være barnets mangel på andres sympati. Det medfører, at individets positive følelsesmæssige tilknytning til andre bliver tynd. Når man ikke føler sig elsket, som man er, bliver man afhængig af andres holdning til en. En måde at løse denne indre konflikt på, er at gøre sig større og mere betydningsfuld end man er. Man bliver afhængig af opmærksomhed og beundring.  Den amerikanske sociolog Christopher Lasch karakteriserer konsekvenserne af den moderne samfundsudvikling som en narcissistisk kultur. I denne kultur har begæret efter privat succes ædt sig ind i marven på alle andre værdier i en sådan grad, at der er tale om et samfund i opløsning.