Betegnelsen arbejder er traditionelt knyttet til personer, der udfører manuelt, ikke-faglært arbejde, som er karakteriseret ved at være rutinepræget og fysisk hårdt. Med et arbejdsmarked, der kræver stadigt mere specialiserede kvalifikationer, bruges betegnelsen ikke så meget mere, men den indgår i sammensatte ord som lønarbejder, hvor der direkte eller indirekte modstilles til selvstændige; eller lønarbejderlivsform i livsformsanalysen, hvorved der hentydes til den værdi, arbejdet tillægges i forhold til fritid: man arbejder i denne livsform for at skaffe midler til at holde fri. Endelig kan det stadig indgå i ordet arbejderklassen. Her er der politiske-ideologiske referencer mht. arbejdernes modsatrettede interesser i forhold til mere privilegerede grupper i samfundet.