Betegnelsen dækker den forholdsvis lille generation, der er født efter efterkrigstidens store fødselsårgange (babyboomerne). Dvs. at Generation X er født i perioden mellem 1961 og 1981, en periode præget af store ændringer i økonomiske vilkår, erhvervsstruktur og mentalitet i de vestlige samfund. Både kvinder og mænd i den foregående generation lagde vægt på karriere og selvrealisering gennem arbejdet og var præget af optimisme og loyalitet over for arbejdspladsen, hvor der ofte var tale om et livslangt ansættelsesforhold. Mange af deres børn tilbragte en stor del af deres barndom i institutioner og som nøglebørn. Generation X karakteriseres som en veluddannet, selvsikker generation, individualistisk og skeptisk over for autoriteter, uden megen loyalitet over for arbejdspladsen og uinteresseret i statussymboler.