
Den amerikanske socialpsykolog Lawrence Kohlberg (1927-87) har opstillet en udviklingspsykologisk teori om ”moralsk rolletagning”, som belyser den socialisationsproces, der har til hensigt at gøre os til ansvarlige borgere i samfundet. Kohlberg taler om 6 stadier i udviklingen af rolletagning, og en vigtig pointe hos Kohlberg er, at kun en begrænset del af befolkningen når til det 6. stadium, hvor orienteringen er rettet mod begrebet retfærdighed.