Begrebet handler om den overførsel af livsvilkår, som sker fra forældre til børn. Man kan her både tale om negativ og positiv social arv, men fokus har mest været rettet mod den negative sociale arv. Det kan handle om, at børn, hvis forældre ikke har nogen uddannelse, heller ikke får en uddannelse, og det kan også handle om ophobning og overførsel af massive sociale problemer og belastende livsomstændigheder fra generation til generation. Begrebet er imidlertid noget problematisk, fordi det antyder, at der er tale om en form for automatik, således at et barn, der vokser op i et belastet miljø, også selv bliver belastet, f.eks. udvikler kriminel adfærd, hvis forældrene er kriminelle. Så firkantet kan man imidlertid ikke stille det op, og derfor er det mere korrekt at anvende begrebet risikofaktorer i opvækstmiljøet om de forhold, der kan skabe problemer for barnet senere i tilværelsen. Social arv stilles ofte over for et andet begreb; mønsterbryder. Anvendelsen af disse to begreber har fokus på individet, men når man skal lave en samlet vurdering af årsager til overførsel af belastende livsvilkår mellem generationer og forklare hvorfor det lykkes nogle at bryde den sociale arv - er det også vigtigt at se på, hvilken rolle de samfundsmæssige strukturer spiller, bl.a. m.h.t. skabelse af ulighed.
Social arv
Uddybende forklaring
Begrebet handler om den overførsel af livsvilkår, som sker fra forældre til børn. Man kan her både tale om negativ og positiv social arv, men fokus har politisk og i samfundsforskningen mest været rettet mod den negative sociale arv. Denne kan handle om, at børn, hvis forældre ikke har nogen uddannelse, heller ikke får en uddannelse, og det kan også handle om ophobning og overførsel af massive sociale problemer og belastende livsomstændigheder fra generation til generation. Socialforskningsinstituttets (SFI) undersøgelser dokumenterer klart, at der i Danmark findes sådanne mønstre. Og det viser sig yderligere, at der på trods af, at der i en årrække har været politisk enighed om vigtigheden af at bryde den negative sociale arv, slår denne tydeligt igennem i uddannelsessystemet. Selv om det er lykkedes at fjerne formelle barrierer for at få et godt uddannelsesforløb, er der åbenbart stadig nogle reelle barrierer tilbage, som fastholder negativ social arv. Til forståelse af denne problemstilling kan man undersøge sociale, kulturelle og økonomiske barrierer for social mobilitet ud fra marxistisk inspireret klasseanalyse eller ud fra Bourdieus livsstilsanalyse. Også Bernsteins sprogkodeteori belyser emnet. Ifølge denne teori er det forældrenes begrænsede sprogkode, der overføres på børnene, som så klarer sig dårligt i skolen og derfor "arver" forældrenes placering i den tunge ende af samfundshierakiet.
Begrebet social arv er noget problematisk, fordi det antyder, at der er tale om en form for mekanisk automatik eller determinisme, således at et barn, der vokser op i et belastet miljø, også selv bliver belastet, f.eks. udvikler kriminel adfærd, hvis forældrene er kriminelle. Så firkantet kan man imidlertid ikke stille det op, og derfor er det mere korrekt at anvende begrebet risikofaktorer i opvækstmiljøet om de forhold, der kan skabe problemer for barnet senere i tilværelsen. Social arv stilles ofte over for et andet begreb; mønsterbryder. Anvendelsen af disse to begreber har fokus på individet, men når man skal lave en samlet vurdering af årsager til overførsel af belastende livsvilkår mellem generationer og forklare, hvorfor det langt fra lykkes for alle at bryde den sociale arv - er det også vigtigt at se på, hvilken rolle de samfundsmæssige strukturer spiller m.h.t. skabelse af risikofaktorer.
Figurer
