Livsstil

Livsstil kan defineres som systematiserede dispositioner for handlinger eller integrerede sæt af praksisser hos en person. Begrebet refererer således til det, man kan kalde rutineret praksis, hvor rutinerne kommer til udtryk i personers smag, vaner og dispositioner  - alt det man så at sige gør, fordi det føles naturligt - mht  tøjvalg, spisevaner, fritid, medier, kunst, musik mm.

Livsstilsanalyse udgør ved siden af livsformsanalysen og levekårsundersøgelser forskellige måder at  søge efter mønstre og strukturer i befolkningen. Men deres udgangspunkter er forskellige. Hvor livformsanalysen undersøger holdninger til forholdet mellem arbejde og fritid, og levekårsundersøgelser arbejder med nogle objektive forhold omkring  levekår i forskellige befolkningsgrupper, så handler livsstilsundersøgelser om  det, der kan kaldes smag.

Teoretisk bygger livsstilsbegrebet på den franske sociolog Pierre Bourdieus habitus-begreb, som er en persons indlærte koder, som er skabt gennem erfaringer og påvirkninger, og som er lagret i bevidstheden. Forskellige livsstile kan identificeres gennem bl.a. interviewundersøgelser. Her kan man se nogle bestemte mønstre og sammenhænge mellem de forskellige svar, personerne giver, og herudfra kan disse indplaceres i et bestemt segment i et livsstilskort. Disse segmenter defineres oftest i forhold til orientering mod henholdsvis materielle/ikke-materielle værdier og tradition/det moderne.

Det er en central pointe i livsstilundersøgelserne, at det ikke er økonomien, der bestemmer politiske holdninger, forbrug, spisevaner, boligindretning, syn på kunst mv. I den såkaldte Minervamodel er befolkningen inddelt i 4 segmenter blå, grøn, violet, rosa. Det blå og det grønne segment har begge en moderne livsindstilling med bl.a. en positiv holdning til forandring og globaliseringens udfordringer, men hvor det blå segment hælder mod materialistiske værdier, er det grønne mere idealistisk. Det blå segment stemmer typisk på Venstre og Konservative, mens det grønne segment stemmer på SF og Det radikale Venstre. Det violette og det rosa segment har en mere traditionel livsindstilling, skeptisk over for forandringer og forankret i det lokale. Det violette segment hælder ligesom blå segment mod materielle værdier, mens det rosa segment er mere orienteret mod idealisme. I det violette segment stemmer man typisk på Venstre og  Dansk Folkeparti, mens man i det rosa stemmer på Socialdemokratiet og SF.

Den viden, livsstilsundersøgelser giver, er yderst værdifuld ud fra såvel en politisk, en forsknings- som en markedsføringsmæssig synsvinkel, for herigennem er der en mulighed for at identificere henholdsvis aftagergruppers og vælgeres præferencer.