Åbn undermenuer...

Socialklasser

I bogen ”Det danske klassesamfund” af Lars Olsen m.fl. fra 2012 har forfatterne så at sige genindført klassebegrebet, men de forsøger at nuancere eller videreudvikle den traditionelle måde at tænke klasser på ved ikke udelukkende at fokusere på økonomiske ressourcer, men også vægte andre aspekter som fx uddannelse. De opdeler befolkningen i følgende 5 klasser:

  • Overklassen: 1 % af befolkningen.
  • Den højere middelklasse: 9 % af befolkningen.
  • Middelklassen: 24 % af befolkningen.
  • Arbejderklassen: 47 % af befolkningen.
  • Underklassen: 20 % af befolkningen.

 Uddybende forklaring

At tale om et klasseopdelt samfund er noget, der refererer helt tilbage til Karl Marx’ analyser af industrisamfundet i 1800-tallet. I dag er det for de fleste blevet ”umoderne” at tale om klasser og klassebevidsthed i det danske samfund. I det senmoderne samfund er der i langt højere grad fokus på, at vi er blevet ”frisat” og selv vælger vores identitet, som bl.a. sociologen Anthony Giddens påpeger. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke fortsat er social ulighed og relativ fattigdom i Danmark. Men i stedet for klasser har man arbejdet med begrebet sociale lag, fx SFI’s inddeling af samfundet i 5 socialgrupper efter individernes uddannelse, antal underordnede og erhvervsmæssige placering.

I bogen ”Det danske klassesamfund” af Lars Olsen m.fl. fra 2012 har forfatterne så at sige genindført klassebegrebet, men de forsøger at nuancere eller videreudvikle den traditionelle måde at tænke klasser på ved ikke udelukkende at fokusere på økonomiske ressourcer, men også vægte andre aspekter som fx uddannelse. De opdeler befolkningen i følgende 5 klasser:

Overklassen:

  • Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som medianindkomsten i Danmark (dvs. tjener mere end 1,2 mill. kr.).
  • Topledere, der tjener over tre gange så meget som medianindkomsten i Danmark.
  • Personer med videregående uddannelse, og som tjener over tre gange så meget som medianindkomsten.


Den højere middelklasse:

  • Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som medianindkomsten (dvs. tjener mellem ca. 800.000 kr. og 1,2 mill. kr.).
  • Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som medianindkomsten.
  • Personer med en videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som medianindkomsten.
  • Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst.


Middelklassen:

  • Selvstændige, der tjener under det dobbelte af medianindkomsten (< 800.000 kr.).
  • Topledere, der tjener under det dobbelte af medianindkomsten.
  • Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af medianindkomsten.


Arbejderklassen:

  • Personer med en erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.
  • Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser.


Underklassen:

  • Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

I Danmark viser det sig, at fordelingen mellem de forskellige sociale klasser, som de er defineret ovenfor, er som følger (se tabel nedenfor).

De enkelte klassers andel af den danske befolkning har, som det fremgår af figur 1.2, ændret sig over de seneste årtier. Arbejderklassen er blevet mindre, mens middelklassen og den højere middelklasse er blevet større. Der er flere danskere, der har taget en eller anden form for uddannelse, og tabellen viser således det uddannelsesløft, der har været i Danmark i den berørte periode.

 De sociale klassers andel af de 18-59-årige danskere opgjort som personer, 2009. Procent. Kilde: Lars Olsen m.fl. ”Det danske klassesamfund”, Gyldendal 2012.

1985 2009
Overklasse 1 1
Højere middelklasse 4 9
Middelklasse 19 24
Arbejderklasse 58 47
Underklasse 18 20

Læs videre