Åbn undermenuer...

Levevilkår

Levevilkår (eller levekår) er et begreb, der omhandler befolkningens velfærdsniveau ud fra graden af behovsopfyldelse mht. penge, forbrugsgoder, sociale relationer, helbred mv. Hyppigst anvendes i levekårsforskningen  som udgangspunkt for måling af velfærdsniveau en inddeling af befolkningen i socialgrupperne I-V efter kriterier som uddannelse, erhvervssektor, arbejdsstilling og antal underordnede. I nogle undersøgelser anvendes et andet inddelingsprincip, som bygger på et ressourcebegreb, dvs. hvilke ressourcer en person har i forhold til arbejdsmarkedet. Der er her tale om tre former for ressourcer: Ejerforhold til produktionsmidlerne, organisationsressourcer og kundskabsressourcer. Levevilkårene i de forskellige grupperinger defineres ud fra omfanget af behovsopfyldelse inden for kategorierne at have, at være og at elske. At have betyder at have opfyldt nogle fundamentale behov mht. til materielle goder som indkomst, bolig, helbred mm. At være handler om, i hvor høj grad behov for personlig udvikling og udfoldelse samt social anseelse bliver dækket. Endelig betyder at elske at have meningsfulde sociale relationer præget af nærhed og fortrolighed.

 Uddybende forklaring

Levevilkår (eller levekår) er et begreb, der handler om, i hvor høj grad samfundets medlemmer får dækket en række basale behov.  I modsætning til undersøgelse af livsstil og livsformer, der undersøger  holdninger og værdier, der jo er subjektive størrelser, søger levekårsforskere at måle befolkningens velfærdsniveau ud fra nogle objektive kriterier. Velfærdsniveauet er udtryk for graden af behovsopfyldelse, men da behov jo i sig selv er et subjektivt begreb, må man i sidste instans definere levevilkårene gode eller dårlige ud fra alment accepterede normer i den historiske sammenhæng.

I Danmark er det især den selvstændige forskningsinstitution Socialforskningsinstituttet (SFI) -  fra 2007 under navnet Det nationale Forskningscenter for Velfærd der jævnligt foretager målinger af befolkningsgruppers forhold og levevilkår, bl.a. til brug for de politiske beslutningsprocesser. SFI blev oprettet 1958 og har  foretaget undersøgelser af sociale forhold omkring arbejdslivet samt familie- og ungdomsspørgsmål og uddannelses-, bolig- og sundhedsforhold.  Et centralt forskningstema har været social mobilitet. En af SFIs mest omfattende undersøgelser på dette område er den såkaldte Generationsundersøgelse, hvor man fulgte et repræsentativt, landsdækkende udvalg af en generation danskere fra de var elever i grundskolens 7. klasse i 1968, det vil sige var i 14-års alderen, og frem til de var i 38-års alderen i efteråret 1992. I de senere år har SFIs forskning været koncentreret om bl.a. udsatte befolkningsgruppers særlige problemer samt velfærdsstatens udfordringer.

Hyppigst anvendes i levekårsforskningen en inddeling af befolkningen i socialgrupperne I-V efter kriterier som uddannelse, erhvervssektor, arbejdsstilling og antal underordnede. I nogle af undersøgelserne efter 1992 begyndte SFI at anvende en anden socialgruppeinddeling, der bygger på et ressourcebegreb, dvs. hvilke ressourcer en person har i forhold til arbejdsmarkedet. SFI opererer her med tre former for ressourcer: Ejerforhold til produktionsmidlerne, organisationsressourcer og kundskabsressourcer.

Med udgangspunkt i en inddeling af befolkningen i sociale lag - en såkaldt stratifikation - måles levevilkårene i de forskellige grupperinger ud fra omfanget af behovsopfyldelse inden for kategorierne at have, at være og at elske. At have betyder at have opfyldt nogle fundamentale behov mht. til materielle goder som indkomst, bolig, helbred mm. At være handler om, i hvor høj grad behov for personlig udvikling og udfoldelse samt social anseelse bliver dækket, og omfatter bl.a. mulighed for indflydelse på sin arbejdssituation. Endelig betyder at elske at have meningsfulde sociale relationer præget af nærhed og fortrolighed. Det omfatter dels generelt deltagelse i forskellige sociale sammenhænge med familie og venner, dels i foreningsliv.

Levevilkårsforskningen viser, at der i socialgrupperne IV og V trods en markant og langsigtet velstandsstigning, som også er kommet disse grupper til gode - er tale om en ophobning af belastende levevilkår inden for alle tre områder. Og det viser sig yderligere, at socialgruppernes levevilkår i et vist omfang overtages af næste generation (se social arv).