Åbn undermenuer...

Kastesystem

En betegnelse for et system, hvor tilhørsforhold til en bestemt kaste er arvelig. Bindingen til en kaste er i hinduismen religiøst betinget, idet kasterne har en guddommelig oprindelse, og den kaste, man fødes ind i, opfattes som bestemt af adfærd i tidligere liv. Medlemskab af en kaste er bestemmende for, hvilke sociale normer man er underlagt, og hvilke erhverv man må udføre. I kastesystemet er der således ingen mulighed for social mobilitet, hverken formelt eller reelt. Uden for kasterne står de kasteløse, som udfører det hårdeste og socialt mest ydmygende arbejde. Den første indiske præsident efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1947, Gandhi, prøvede forgæves at få afskaffet kastesystemet. I dag er kasterne officielt forbudt, men den enkelte vil alligevel blive ramt af hårde sociale sanktioner, hvis vedkommende søger at overskride grænserne for sin kaste.

Figurer