Livsformsteorien indeholder en række principielt forskellige begrebsverdener, som hverdagsliv i det moderne samfund kan analyseres med. De centrale livsformer er: Den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen og den karrierebundne livsform. Lønarbejderlivsformen er bl.a. karakteriseret ved, at arbejdet opleves som et middel, fritiden er målet. Arbejdsliv og fritidsliv er skarpt adskilte.